I Fredericia Badminton Club har vi en bred seniortrup med alt fra unge fremadstormende talenter til rutinerede seniormotionister. Vi prioriterer en god træning med variation i øvelser, men som altid afsluttes med en 45-60min kampe. Udover de to ugentlige træninger, er holdturneringen et væsentligt element for seniorbadminton i Fredericia. Vi har pt. et hold i Kredsserien samt et hold i Serie 1. Derudover deltager flere spillere også i "hygge holdkampe i DGI Veteran og Motionsrækkerne". Seriekampene tages seriøst men altid med fokus på at have det sjovt.
Vi går også op i at have det godt sammen, derfor prioriterer vi sociale arrangementer i vores klublokale i forbindelse med stævner og holdkampe. I den forbindelse har seniorholdet en bødekasse der er økonomisk grundlag for de forskellige sociale aktiviteter. En typisk bødestørrelse over en sæson ligger på 75-250 kr, afhængig af opførsel og tabte ketcherer i løbet af sæsonen.

Kontakt os endeligt hvis du har yderligere spørgsmål